Der er ikke noget så skønt som en lænestol der både er flot at se på, men samtidigt så behagelig at sidde i, at man næsten ikke kan lade være med at tage sig en lille lur. Og når man skal på jagt efter lige netop sådan en lænestol, så er det danske design marked ikke en helt dårlig idé, at vende blikket imod.

Vi har her fundet fire rigtig flotte eksempler på, hvad danske design kan formå indenfor for lænestole feltet. Og jeg kan love jer, at i ikke bliver skuffet!

Den Spanske Stol

denspanskestolFantastisk flot og klassisk stil designet af Børge Mogensen. Stolen er lavet i en blanding af massivt træ og kernelæder og den har et rustikt og karakteristisk udseende, som både betager og imponere. Den spanske stol bliver i dag produceret af Fredericia Furniture og kan fås i forskellige læderfarver og overfladebehandlingen, så den kan komme til at passe perfekt ind hjemme hos dig!

Ægget

ÆggetÆgget er en dansk design klassiker som alle danskere har stiftet bekendtskab med på et tidspunkt i deres liv. Stolen er oprindeligt designet af Arne Jacobsen til SAS hotellet tilbage i 1958. Den flotte og organiske stol er helt fantastisk at sidde og derfor en af de ultimative lænestole, som forbliver populær. I dag bliver stolen fremstillet af Fritz Hansen og kan fås i en lang række forskellige materialer.

 

Corona

CoronaSkøn og moderne lænestol designet af Poul M. Volther tilbage i 1964. Lænestolen har været brugt i en lang række film, serier og musikvideoer og er en stol der har haft stor succes både herhjemme men også uden for landets grænser. Stolen indbyder til afslapning og det smukke design gør at den passer fortrinligt ind i den skandinaviske stil. Den unikke lænestol bliver forhandlet af Erik Jørgsen og kan fås i både stof og læder.

Bamse stolen

BamsestolenEn klassiker man ikke kommer udenom er bamsestolen af Hans J. Wegner. Stolen blev i 2003 sat i produktion igen hos PP Møbler og siden er har den flotte stol fået plads i mange danske samt internationale hjem. Stolen er karakteristisk på grund af sit navn, som kommer af den spændende og unikke formgivning der er inspireret af dyreriget. Produkter af designeren Hans J. Wegner er i høj kurs både i ind og udland og med en stol fra Wegner kan man trykt regne med kvalitet der blot bliver smukkere med årene!

 

Læs mere omkring de gamle designere og deres møbler her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>